Jul på Borreby 2014

Ingen er i tvivl om, at julemåneden er en rigtig travl måned, med masser af gøremål og aktiviteter. Der er julemarkeder, juleafslutninger, juletræstændinger og så selvfølgelig en stort udvalg af julekoncerter. Julekoncerterne giver publikum mulighed for at finde ro og slappe af en stunds tid, mens man nyder de gamle sange og salmer. En af de traditionelle julekoncerter, Vindebroens koncert på Borreby, der i år blev afviklet for syvende gang, og havde en lidt anderledes udformning. Den blev nemlig flyttet til teatersalen, så endnu flere kunne få en herlig oplevelse.

Nogle ting er som ved tidligere julekoncerter – man blev ikke snydt for at høre Wienertrioen spille

Wienertrioen

Wienertrioen

skønne klassiske valsetoner. Men i år kunne man yderligere glæde sig over at opleve Trine Jepsen, som rigtig mange hørte i rollen som Maria i ”The Sound of Music”, forårets forestilling i teatret. Hendes sødme, musikalitet og charme begejstrede publikum, og nu var hun altså klar til at komme med sit bud på julens melodier. Hun blev suppleret af de dygtige piger i Vallensbæk Kirkes Kor, under ledelse af Lars Jørgensen. Koret optrådte sidste efterår på Borreby ved en herlig musicalkoncert, hvor tilhørerne var særdeles imponerede af deres musikalske

Trine Jepsen og Vallensbæk Kirkekor

Trine Jepsen og Vallensbæk Kirkekor

formåen. Det er et meget dygtigt kor, som også har en række gode solister. Til at akkompagnere Trine Jepsen og Vallensbæk Kirkes Kor er Borrebys Teaterorkester naturligvis på plads. Det er et yderst velspillende orkester, som publikum kunne glæde sig over. På korets repertoire var, blandt andet et julekalender-potpourri, Rocking around the Christmas Tree, Sleigh Ride og klassikerne Skal vi klippe vore julehjerter sammen og: Jeg så julemanden kysse mor.

Solister Kor og Orkester

Solister Kor og Orkester